Om

Jeg er født i 1961 i Hjørring, hvor jeg efter folkeskolen fik mig en tvivlsom studentereksamen. Senere i livet skulle den heldigvis ikke bruges til noget for at komme ind på Danmarks Journalisthøjskole i Århus. Forinden levede jeg i mine unge år af at synge, danse og spille teater – senest i tre år som skuespiller på Vendsyssel Teater i Hjørring.

Viborg Stifts Folkeblad blev i mange år min journalistiske hjemmebane, og efter en årrække som konsulent for Viborg Kommune landede jeg i 2020 på Rude Strand Højskole ved Odder.

Jeg havde da aldrig hverken været på – og slet ikke arbejdet i højskoleverdenen. Men hold da op, jeg var en fisk i vandet. Sangen, musikken, fællesskabet, foredragene og de mange herlige morgensamlinger og aftensaloner, jeg fik i hænderne. Med samt 70 skønne seniorer, der hver eneste mandag eftermiddag ankommer til Rude Strand Højskole for at tilbringe en uge i højskolelivet.

Efter fem fantastiske år på Rude Strand Højskole besluttede jeg i 2025 at lade mig delvist pensionere fra skolen og ellers drive min egen lille foredragsbutik fra Ajstrup Strand, hvor jeg bor hele året sammen med min mand, Magnus. Og han er vigtig på mere end én måde. Magnus er min chauffør, når vi kører land og rige rundt med mine fortællinger.

Ellers er jeg mor til mine to skønne drenge, svigermor til deres dejlige kærester og farmor til Magna og Arvid.

… og så må vi jo ikke glemme Niels. Niels Fjordhest, der motionerer og morer mig hver eneste dag